Startseite
 

Fragen Sie Christine

Hier können Sie mir Fragen zu allen Themen rund um neugeborene Kälber stellen. Von dem Tag, an dem das Kalb geboren ist und seine erste wichtige Mahlzeit erhält bis zum Abtränken der Milch. Natürlich können Sie mir auch gerne Fragen zum coloQuick stellen.

mail
Christine@coloquick.com

 

 

 

 

 

PDF_Christine_DE

Streg_280mm

Frage:
Hvordan påvirker nedfrysning og optøning af råmælken antistoffernes kvalitet?

Antwort:
En række undersøgelser dokumenterer, at antistoffernes struktur og funktion ikke påvirkes negativt af nedfrysning. Derfor anvendes nedfrysning af antistoffer også i laboratoriearbejde.
Det kritiske punkt er optøningen, hvor det er vigtigt, at råmælken ikke udsættes for høj temperatur (>63 grader Celsius), I så fald vil flere af proteinerne, inkl. antistofferne, ødelægges.

Gentagende tø-frys cyklusser er dog hårdt for antistofferne.
Al råmælk som har været nedfrossen/optøet, skal derfor udfodres med det samme.
Råmælk der ikke anvendes umiddelbart efter optøning, må ikke genindfryses, men skal derimod kasseres.

Streg_280mm

Frage:
Er det rigtigt at de hvide blodlegemer bliver ødelagt ved nedfrysning og optøning af råmælken?

Antwort:
De hvide blodlegemer (leukocytter) er forskellige celler, som overføres fra koens blod til råmælken i dagene frem til kælvning.
De hvide blodlegemers levetid er relativ efter at de forlader koen - i køleskab begrænses deres levetid til 2-3 dage som følge af bakterievækst.
Når råmælken nedfryses ved minus 10-20 grader celsius ødelægges alle de hvide blodlegemer, da deres cellevægge sprænges. Det er uafklaret, hvor vigtigt det er, at de hvide blodlegemer i råmælken er intakte. Nogle af cellerne vil dog kunne bevæge sig ind i kalvens tarmvæg.
Indtil nu har ingen videnskabelige kilder kunne dokumentere en markant effekt af de hvide blod legemer for kalvens immunforsvar, men det undersøges stadig.

Brug af råmælk med levende hvide blodlegemer kan på ingen måde opveje de tre faktorer tid, IgG kvalitet og mælkemængde.
Desværre foreligger der kun få videnskabelige forsøg, der direkte belyser, hvordan råmælkens indhold af hvide blodlegemer påvirker kalvenes sygdomsniveau.

Streg_280mm

Frage:
Vi har oplevet, at det i enkelte tilfælde har taget mere end 20 minutter at tø en portion råmælk op.
Hvad skyldes det?

Antwort:
Der er typisk tre faktorer, der påvirker optøningstiden:

  • Råmælkens kvalitet.
    Råmælk med et højt indhold af antistoffer vil have en længere optøningstid.
  • 4 liter i råmælksposen.
    For at minimere optøningstiden, er råmælksposen designet således, at den har et rumfang på lidt over 4 liter. Fyldes der mere end de anbefalede 4 liter i posen, vil det øge optøningstiden.
  • Temperatur i fryseren.
    Vi anbefaler generelt, at indstille fryseren til -14⁰C.
    Er fryseren indstillet til en lavere temperatur, vil det øge optøningstiden.

NB. Optøningstiden i coloQuicken, der er angivet til maksimalt 20 min., er under forudsætningen af, at vandbadet er 40⁰ C og at kassetten roterer under optøning.

Streg_280mm

Frage:
Hvilken betydning har tidsrummet fra kælvning til første udmalkning for kvaliteten af råmælken?

Antwort:
Jo længere tid der går fra kælvning til første udmalkning, jo mere mælk vil koen nå at producere.
Dette betyder at koncentrationen af antistoffer i råmælken gradvist fortyndes.
Test af råmælkens kvalitet med kolostrumeter eller refraktometer er altid nødvendig, da der er stor variation i råmælkens indhold af antistoffer mellem køer.

Streg_280mm

Frage:
Er det nødvendigt, at vandbadet er tændt hele tiden?

Antwort:
Ja - det er den generelle anbefaling.
En af grundstenene i coloQuick-systemet er, at vandet skal være varmt og stå parat hele tiden, så den næste kalv kan få råmælk hurtigst muligt efter fødsel.
Dog kan du i længerevarende perioder uden kælvninger slukke, tømme og rengøre vandbadet.

Streg_280mm
Christine Maria Røntved
CMR On-Site RD.
Biographie

Nach einer anfänglichen Ausbildung in Veterinärmedizin setzte Christine ihr Studium im Bereich der Pharmakologie, genauer der Immunologie und Pathologie fort und promovierte dort. Sie hatte eine Professur an der Universität in Folum und arbeitet heute als unabhängige Beraterin, spezialisiert auf Kälber.


CMS og webdesign: ProCore